Viden om og principper for bæredygtigt byggeri

Som alternativ til de meget tætte, energioptimerede huse med mekanisk ventilation har vi arbejdet med diffusionsåbne (mere populært kaldet åndbare) konstruktioner. De materialer, man her kan bruge til klimaskærmen, skal alle være diffusionsåbne. Det kan fx være træ og træfiber, lersten, lerpuds og lermørtel, isolering baseret på træ, hør, hamp, papir mv. og samt strå, gips og maling baseret på linolie, fx naturmaling.

Disse materialer er samtidig hygroskopiske, det vil sige, at de er gode til at optage vanddamp direkte fra luften og afgive fugtighed til luft igen. I praksis vil materialerne trække fugt til sig og søge at opnå en fugtmæssig ligevægt, så der til enhver tid vil være lige meget fugt på hver side af materialet. Det handler om at sammensætte materialerne på en måde, så fugten kan bevæge sig gennem hele konstruktionen, uden at der ophobes fugt eller opstår andre problemer.

Væggen skal sammensættes af materialer med ovenstående egenskaber og bygges op, så materialerne slutter tæt mod hinanden. Det har gennem flere år været vores erfaring, at vi ikke har nogen problemer med fugt, når vi er omhyggelige med udførelsen af en sådan konstruktion. Dette skyldes, at fugten kan bevæge sig uhindret fra det ene materiale til det andet og bliver afgivet til udeluften hhv. indeluften.

Det betyder i praksis at der til enhver tid vil være et godt miljø indendørs, der hverken er for fugtigt eller for tørt. Vi har med udviklingsprojektet Det Åndbare Hus bekræftet at det hænger sådan sammen. Målinger i Det Åndbare Hus har vist, at vi ved at bruge hygroskopiske materialer og montere disse således, at fugten kan bevæge sig igennem hele konstruktionen, kan sikre at der ikke ophobes fugt og opstår problemer med fugt eller råd, ved en fugtbelastning svarende til at der opholder sig 3-5 personer i huset.

Når man bygger med de bedste principper for diffusionsåbne konstruktioner, kan fugt svarende til det, en familie på 3-5 personer producerer ved almindelig levevis, således passere igennem konstruktionen.

Biobaserede byggematerialer

Vi bruger meget gerne biobaserede materialer som træ, papirisolering, træfiberisolering, strå, halm, ålegræs mv. Disse har alle den fordel, at de er baseret på plantematerialer, der optager CO2 fra luften, under planternes vækst. Det betyder, at når vi bygger sådanne materialer ind i vores bygninger, har de indlejret CO2 i form af bundet kulstof. Skiftet fra mineralske byggematerialer som beton, tegl, mv. til flere biobaserede materialer har et stort potentiale for at reducere byggebranchens klima- og miljøpåvirkning.

Ler i byggeriet har store potentialer

Lerjord er sammen med træ et af de mest anvendte materialer i byggeriets historie og også i Danmark har det været anvendt i vid udtrækning. Som byggemateriale har lerjord en lang række gode egenskaber og det er desuden en lokal ressource, der kræver meget lidt energi til udvinding og kan føres direkte tilbage til naturen efter endt brug.

Lerjord har særdeles gode indeklima-egenskaber, da det er et hygroskopisk materiale, der kan optage og afgive fugt, og tilsvarende optage og afgive varme. Det bidrager derved til at sikre en passende luftfugtighed og stabilisere varmen i indeklimaet. Lerjord har minimal afgasning af uønskede skadelige stoffer og er langt bedre end kalk og cement for arbejdsmiljøet, idet det er mere skånsomt for hud og ved indånding.

Vi har mange års erfaring med bl.a. lerpuds, lergulve, stampet ler og opmuring med ubrændte hårdtpressede lersten, og også med samarbejde med kunstnere indenfor lerpuds mv. Se mere på Ler og liv

Byggebranchens problembørn

Materialer som mineraluld, vinduer af plastik og vinduer malet med akrylmaling, og også brug af akrylmaling og andre kemiske malings- og fugemasseprodukter - anbefaler vi at undgå.

Ved valg af konstruktioner og byggematerialer må man ofte overveje, hvad der er det bedste kompromis. Vores rådgivning vil typisk basere sig på en dialog, hvor vi kigger på livscyklus for de forskellige materialer og konstruktioner, vurderer miljø- og sundhedspåvirkninger - og samtidig har blik for bygningens arkitektur, og på indeklima og arbejdsmiljø.

”Vi vil gerne klæde bygherren på til at tage gode miljøkonsekvente beslutninger, som ikke er blot er de præfabrikerede løsninger. Hvis vi kan, vil vi gerne inspirere til at gennemføre et praktisk byggeri, der kan udfordre de eksisterende løsninger, så de kan blive endnu bedre. Typisk vælger man materialer, der er blevet dokumenteret og kan købes som hyldevarer. Vi vil gerne vedblive med at udvikle de løsninger, der er optimale set i forhold til bæredygtighed hele vejen rundt.”

Lars Koefoed Jørgensen, tømrer, rådgiver og indehaver

Beton

Beton er på mange måder et fantastisk materiale, men det har nogen alvorlige ulemper. Det kræver meget energi at producere beton, og det er ikke let at genanvende det på samme kvalitetsniveau. Beton kan også give arbejdsmiljømæssige udfordringer, bl.a. med støv. Og hvis beton anvendes i klimaskærmen, får man ofte et meget tørt indeklima, hvor luftfugtigheden især i vinterperioden kan komme under 30% relativ luftfugtighed, hvilket giver gener for nogle mennesker. Beton er derfor et materiale vi kun bruger i begrænset omfang og på udvalgte steder. Vi anbefaler især brug beton til fundamenter, og i nogle tilfælde gulve - og vi giver altid konkrete råd om muligheder for alternativer som fx skruefundamenter, punkt- eller rammefundament, hvor man skal bruge mindre beton.

Ingen uønsket kemi med få undtagelser

Der er mange uønskede kemiske stoffer i byggeriet i dag, og man skal være meget opmærksom på at det kan betyde problemer for brugere af nybyggeri, at der er afgasning fra forskellig typer af kemi. Vi er obs på så vidt muligt at undgå uønsket kemi, i de byggematerialer vi anbefaler. Der er dog enkelte undtagelser, fx er der fungicid i udendørs linoliemaling, og det er desværre nødvendigt, da der ellers vil opstå svampevækst. Men det er kun i linoliemaling til udendørs brug - så det får ikke betydning for indeklimaet.

Der bruges også en lang række kemiske fugemasser i byggeriet, som indeholder stoffer, der er problematiske for miljø og indeklima. For at undgå uønsket afgasning fra disse, kan man i stedet arbejde med konstruktiv tætning og på den måde reducere forbruget af kemiske fugemasser, eller man kan arbejde med konstruktive løsninger, hvor der ikke er behov for fugemasse. Vi har lang erfaring med at finde gode løsninger med en kombination af konstruktive løsninger og brug af de mindst ringe fugemasser.

Læs meget mere om byggeri efter bæredygtige principper på portalen bæredygtigt byggeri